|
31. DECEMBER 2007
#29 Der er sket noget nyt...!
Jeg er begyndt at lave en ny podcast, som jeg laver sammen med min gode ven Túka Berg Lynge. Her kan du høre uddrag fra Panikknappen #01.
|
|
|
10. DECEMBER 2007
#28 Det er snart slut.
Det er snart slut med Palle Bo Podcast...
|
|
|
2. NOVEMBER 2007
#27 Specialudgave med gæstestjerner fra 5. B
Lukas fejrer fødselsdag med sin klasse. Denne podcast er en specialudgave hvor det meste af 5. B er gæstestjerner.
|
|
|
26. OKTOBER 2007
#26 Politisk korrekthed på kvalmepunktet
Må man sige "neger"? Skal man nødvendigvis gøre opmærksom på, at man ikke må SMS'e mens man kører bil? Den politiske korrekthed er nogen gange på kvalmepunktet.
Hør også om Joss Stone koncert, Line Baun Danielsen, der kalder en meget sort mand for en abe, om den kommende Køkken Koncert med Tom Lindby, om Javier, der varmede op for Joss Stone, om en død kat og en TelefonJoke i Palle Bo Podcast #26.

|
|
|
13. OKTOBER 2007
#25 Pinkoden, der forsvandt
Hvordan kan en pinkode, der har været brugt mere end hundrede gange pludselig forsvinde. Begivenhedsrige dage med mit dankort.
Hør også om den overståede retssag, hemmelige hollandske tegn i Norge, om Podhandle, Skovmand & Bue, en "all-night'er", en ubehagelig gave fra katten og om jeg er overtroisk eller ej.
God fornøjelse!
|
|
|
29. SEPTEMBER 2007
#24 Oplevelser i Norge
Det er lørdag aften - og katten og jeg er alene hjemme. Jeg skal lige fortælle dig om noget jeg har oplevet i Norge.


På bagerste række sad radochefen Jørn og prisvinderen Egil sammen med Hans fra Holland og mig.
Bagefter var der fest på studenterradioen. Læg mærke til skiltet i studiet.


Podcast #20-23: TelefonJokes.
Du skal tegne et gratis abonnement for at modtage disse. Klik på iTunes øverst til højre på denne side.
|
|
|

11. SEPTEMBER 2007
#19 Er radio virkelig helt død?
Under overskriften "Ups, der døde radio" skrev Patrick Damsted for nylig en klumme at den danske kommercielle radio var død. Efterfølgende er han blevet inviteret til at tale ved årets Radio Days konference den 22. september.
Hør klummen og en snak jeg for nylig havde med Patrick Damsted.

|
|
|
7. SEPTEMBER 2007
#18 Available in China
Kan man tillade sig at invitere sin far med i biografen?
Skal kvinder have værnepligt?
Er det pinligt når en nyhedsoplæser får grineflip?
Hvad gør man med en afdød svigermor i en campingvogn?
Kan man købe TelefonJokes i Kina?
Denne podcast er løst og fast om lidt af hvert.
Jeg er sat på tilbud.
Når der sælges en TelefonJoke CD tjener jeg ikke en krone (forklaring i podcasten). Derfor kan jeg kun opfordre dig til at købe mine CD'er, hvor de er billigst.
Og her kan de fås til bare 9,95 kr. stykket: www.saxo.com.
Musik:
Natalie Brown - Let The Candle Burn. Link til Natalie Brown her.


|
|
|
16. AUGUST 2007
#17 Katten hedder ikke Michael Rasmussen
Vi har fået en kattekilling i huset. Mød Ollie - eller hvad han nu hedder.
Jeg fortæller dig desuden om en fugl i stuen, om hvad jeg generelt laver til dagligt, om hvad der sker når man præsenterer sin kærestes identiske tvillingesøster for sine venner, om min forsømte forstuvning, om byggeplaner og meget meget mere.
Hvordan skal §17 i rygeloven tolkes.
§ 17. Det kan besluttes, at rygning er tilladt på skibe i lokaler, der tjener som privat bolig for én person ad gangen.
Link til officielle lovtekst her.
Musik:
Pete Hopkins - Umbrella. Link til Pete Hopkins her.


|
|
|
1. AUGUST 2007
#16 Musik podcast
Jeg sidder i min bil med en CD med musik, jeg har hentet fra The Podsafe Music Network. Altså musik, der gerne må spilles i Podcasts. Siden jeg begyndte at spille mindre musik i mine podcasts har du ikke hørt dem længe. Så jeg besluttede mig for at spille lidt for dig. Der er altså ikke mange historier i denne podcast. Blot en masse lækker musik.


|
|
|
31. JULI 2007
#15 Grønland 2. del
Da jeg forlod dig i #14 var jeg på vej fra Nuuk til Sisimiut. Men jeg kunne ikke lande på grund af for lavt liggende skyer. Så det blev til et ufrivilligt døgn i kedelige Sønder Strømfjord - Kangerlussuaq.
Jeg beklager, at der også i denne podcast er meget larm fra vinden i mikrofonen. Det skal ikke ske igen: Jeg har siden købt en reportagemikrofon MED pels..! Og uden pels kan man altså høre det på indlandsisen. Live with it.









|
|
|
20. JULI 2007
#14 Grønland 1. del
For et par måneder siden var jeg i Grønland. Bevæbnet med en MiniDisk gik jeg rundt og talte med mig selv. I denne første af to Podcasts er jeg i Nuuk. I den næste - som kommer så snart jeg får den redigeret - er jeg i Sisimiut.



|
|
|
19. APRIL 2007
#12 TelefonJoke - Garagen
I perioden 2001-2003 producerede jeg mere end 250 TelefonJokes. Jeg har dykket ned i arkiverne og fundet en af dem frem. Når man taler med det offentlige skal man passe meget på, at man ikke kommer til at tale over sig.
TelefonJokes er en del af "feed". Instalér iTunes og klik på iTunes logoet her til højre.
God fornøjelse.

|
|
|
13. APRIL 2007
#11 Op på hesten igen
Som noget nyt vil TelefonJokes ikke være en del af Palle Bo Podcast længere. De vil i stedet komme alene uden snak før og efter.
I denne podcast taler jeg om en oplevelse på en benzinstation, om livet som helhed og ... for sidste gang ... om TDC.

Husk at svare på spørgsmålet, jeg stiller: "Ville du have tanket eller ville du ikke have tanket?"
Skriv på podcast@pallebo.dk eller benyt denne Quick Poll her til højre.
Husk i øvrigt også, at fortælle andre om Palle Bo Podcast. Jeg vil så gerne have flere lyttere.
Send linket www.pallebo.dk/podcast til dem og skriv blot "Lyt til dette".
|
|
|

|
|
|
31. MARTS 2007
Bilen er dømt totalskadet
Allerførst vil jeg sige tak for de utroligt mange henvendelser, jeg har fået efter min seneste podcast.
Mange har skrevet til mig på podcast@pallebo.dk og sagt at de føler med mig og om hvordan de har taklet lignende situationer.
Jeg talte med politiet i forgårs, der nu har dømt bilen totalskadet og hospitalet har fortalt mig, at skraldemanden er i bedring.
Sådan ser bilen ud i dag:

|
|
|
28. MARTS 2007
#10 Hvad har jeg dog gjort
Dette er en meget anderledes podcast. Ingen TelefonJokes, ingen Førsteklasses Vittigheder og ingen musik. I stedet fortæller jeg om en voldsom oplevelse jeg havde i går. 

|
|
|
14. MARTS 2007
#09 I'm back
Der skulle gå tre måneder mellem nummer 8 og 9. Men jeg er nu tilbage, og i min podcast fortæller jeg, at jeg ikke har haft problemer med TDC siden sidst. Det skulle jeg nok ikke have sagt, for kort efter jeg havde indspillet dette forsvandt mit bredbånd. Dette er en historie for sig, som jeg nok skal underholde med i #10.
Tilgengæld fortæller jeg historier med to andre udbydere af bredbånd, nemlig Cybercity og Stofanet. 

|
|
|
14. FEBRUAR 2007
Jeg lever endnu
Det er nu to måneder siden min seneste podcast. Og jeg har fået rigtig mange mails, hvor lyttere spørger mig om jeg stadig er i live. Og om der ikke snart kommer en ny.
Og jeg svarer JO til begge dele. Jeg lever! Uha, hvor jeg lever. Jeg har bare haft rigtig travlt med at opstarte mit nye firma Radioguru. Og så er jeg i gang med en ombygning af huset. Og meget andet. Undskyldningerne står i kø.
Der kommer snart en ny podcast. Måske laver jeg lidt om på formen. Måske udvider jeg det til to eller tre forskellige udgaver. I samme feed eller i hvert sit. Men en ting er sikkert. Jeg er ikke færdig som podcaster.

|
|
|
12. DECEMBER 2006
#08 - "The Demon Corporation"
Jeg har fået en mail fra en lytter i København, som mener, at TDC står for The Demon Corporation. Inspireret af en oplevelse han selv har haft med dem har han lavet denne tegneserie, som du kan se når du klikker her (kræver flash). Jeg læser hans mail op i denne podcast.
Desuden vil jeg fortælle dig om en stor musikoplevelse, jeg havde på Train i Århus med Kaizers Orchestra.
Besøg deres hjemmeside og hør hvordan de lyder: www.kaizers.no. |
 |


|
|
|
23. NOVEMBER 2006
#07 - Romersk podcast
Denne uges podcast sendes delvist fra Rom, hvor jeg for en uges tid siden var på besøg i forbindelse med en radio-konference.
Men det bliver også til en update på den fortsatte TDC-føjeton, en kort snak med Patrick Damsted om hans podcast og kreativitet og meget andet. |
 |


|
|
|
8. NOVEMBER 2006
#06 - Newborn Girl til en dreng
Til denne uges podcast har jeg fået et brev fra Túka om, hvordan han i sin tid købte Newborn Girl bleer til sin dreng - som et svar til Jesper og Lars.
Desuden spiller jeg de bedste af de sange jeg har spillet i de fem første udsendelser. |
 |


|
|
|
29. OKTOBER 2006
#05 - Gul bil, Danske Fragtmænd & Bobbel
Amanda og Clara er tilbage, og taler om en meget speciel leg, der handler om at spotte en gul bil, en boble folkevogn eller en lastbil fra Danske Fragtmænd.
Der er kommet svar til Jesper på spørgsmålet om hvad han gør ved sin brist, og så er det svensk uge. Masser af svens musik og en svensk Podcast Anbefaling.
|
 |


|
|
|
19. OKTOBER 2006
#04 - Jespers Brist
Det er efterårsferie, så jeg har besøg af mine to pragtfulde tøser. Hør også historien om Jespers "brist". Jeg lider med dig.

Palle Bo TelefonJoke - "Oplkaringen"

|
|
|
9. OKTOBER 2006
#03 - Store musikoplevelser
Hvad er en stor musikoplevelse? Er det et stort veltilrettelagt show for 85.000 på en græsmark i Horsens eller en lille intim koncert med en mand og hans guitar?
Hør mit - og en lytters bud på et svar i Palle Bo Podcast nummer 3. Desuden får du en uforbeholden undskyldning, en opsang til XBOX og en TelefonJoke hvor jeg spiller ejendomsmægler.

Palle Bo TelefonJoke - "Ejendomsmægleren"

|
|
|
4. OKTOBER 2006
#02 - Ka' pas' ha' he' Pal' Bo?
Er det ikke skønt, at vi bor i et land med dialekter. Jeg taler blandt andet om dialekter i dag. I næste uge taler Jeg om store musikoplevelser, så send en mail til mig om hvad der er din største musikoplevelse. Hvad enten det er Madonna koncert eller en gademusikant i Østberlin år 1982.

Palle Bo TelefonJoke - "Kattens Værn"

|
|
|
24. SEPTEMBER 2006
#01 - Hvorfor nu det?
Den første udgave er nu omsider udkommet. Den skulle have været ude for lang tid siden, men siden slutningen af august har jeg ikke kunne sige andet end meget hæse lyde. Nu er stemmen (næsten) tilbage, og du vil opleve, at min podcasts kommer væltende i en lind strøm i den kommende tid.

Palle Bo TelefonJoke - "Båd i have"

© Copyright PalleBo.dk, 2006. Kontakt: podcast@pallebo.dk
|
|
|
|
|